21a.jpg

Så er der endnu engang godt nyt til dem der har en svaghed for små lækre computere, og som gerne samler selv. På den måde sikrer man at der ikke er alt muligt unødigt bras i maskinen som man alligevel aldrig bruger, og det giver jo mulighed for endda at spare på sine penge. Det er en kombination vi rigtig godt kan li’, og derfor er Point of View’s nye mITX bundkort noget der hurtigt fanger interessen.

De to nye bundkort ved navn POV/ION230 og POV/ION330 er nemlig baseret på Nvidia’s nye ION platform, samme chipsæt som vi finder i bla. Acer Aspire Revo, og som er i stand til at afspille FullHD-materiale i 1080p. Men det er slet ikke alt. Man kan sågar spille computerspil som Call of Duty 4, Spore og flere andre mere eller mindre grafisk krævende spil. Dertil er de to nye POV-bundkort parret med onboard processor i fom af enten Intel Atom 230 eller 330 – deraf også navnene på de små boards.

De to motherboards har support for op til 2 GB RAM, af den slags man normalt bruger i bærbare computere, de såkaldte SO-DIMM’s, og så er der hele 4 SATA tilslutninger til harddiske og optiske drev, samt en PCIe x16 port. Når det kommer til udvendige tilslutninger bliver man heller ikke skuffet. Vi finder HDMI, DVI og VGA til billede og optisk SPDIF samt 3 x min jack ind- og udgange til lyd. Dertil kommer så de 4 stk. USB 2.0 tilslutninger.

Begge bundkort skulle udkomme i slutningen af denne måned. Prisen er endnu ukendt.

Via: techpowerup

Relaterede historier:

  1. Nye micro ITX bundkort fra Intel
    2 nye bundkort i mITX-størrelse er på vej fra Intel ved navn D945GSEJT og...
  2. Micro ITX Nvidia ION bundkort fra Zotac
    Man behøver ikke nødvendigvis købe sig en Acer AspireRevo, for at kalde sig Nvidia...
  3. Medion Akoya Mini – NVIDIA ION nettop
    Medion, den tyske PC-grossist der fortrinsvist sælger computere en masse, til butikskæder som f.eks...
  4. EVGA P55 V – P55 bundkort til under 700,-
    EVGA sætter nu ny bundgrænse for billige bundkort. P55 V koster hele $50 mindre...
  5. DFI MI P55-T36 – ITX bundkort med P55 chipsæt
    Bundkort til en seriøs mini PC. Med support for Intel’s socket 1156 Core i5...



  1. Der er endnu ikke nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan være den første!



*