Det er efterhånden gået mange for øre, at visse processorere fra AMD kan låses op, og på den måde måske ende med at være en ganske gratis opgradering. Det er naturligvis ikke en mulighed vi på Hardwareblog lader gå til spilde, så derfor får du her, en komplet guide til hvordan du låser din nye AMD processor op.
Inden vi går igang med det tekniske pladder, er det dog vigtigt at forstå et par ting omkring processen. Der er naturligvis en grund til, at en processor med flere kerner, end der umiddelbart er til rådighed, har fået deaktiveret de restrende kerner. Heldigvis er det ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Når AMD producerer processorere, så er det billigst at lave hele baduljen så “groft” som overhovedet muligt. Dvs. at f.eks alle Phenom II X2- og X3 modeller, oprindeligt er lavet med 4 kerner. Det samme gælder for den enkeltkernede processor Sempron, der oprindeligt er lavet som en dualcore.
Efter chippene er produceret bliver de testet, og derefter sorteret efter ydeevne. De bedste chips bliver sorteret fra til de dyreste modeller, dem der er knap så gode ryger niveauet under osv. indtil alle chips har fået deres plads i hirakiet af sorterings-grupper.
Endelig har vi så en bunke af chips i den lave ende, hvoraf nogle af disse har en såkaldt “cripled core” – altså en forkyblet kerne der enten slet ikke virker, eller også virker den bare ikke optimalt. Disse chips bliver smidt i en pulje sammen med resten af chips’ne fra den tunge ende af feltet – dem der har alle kerner fungerende, men dog ikke clocker så godt så de er røget i den bedste bunke (til de dyreste modeller).
Her kunne man så spørge sig selv om, hvorfor de fungerende chips bliver smidt i samme pulje som de forkyblede. Svaret er ret simpelt. Det handler simpelthen om udbud og efterspørgsel. Hvis AMD skulle “løbe tør” for de mindre CPU-modeller med færre kerner, så var de i realiteten nød til, enten at overlade markedet til konkurrenten, eller sænke priserne på de dyrere modeller og derved miste en hel masse indtægt. Derfor er det billigere at ta’ fungerende processorere, låse kerner i dem, og sælge dem for en lavere pris, samtidig med at salget (og prisen) på de dyrere modeller bliver opretholdt.
Tilbage har vi altså en pulje af chips, hvor det er lidt af et lotteri, om hvorvidt den processor man har købt, reelt set har alle 4 kerner fungerende, eller om den ret beset har fået deaktiveret en eller flere kerner, simpelthen fordi den/de ikke virker. Derfor kan man desværre ikke på forhånd gå ud fra, at fordi man køber en bestemt processor, at den pr. automatik også kan låses op. Til gengæld kan man bruge de mange beretninger på nettet til at fastslå;
1) At det kan lade sig gøre
2) Hvilke bundkort / BIOS-versioner der kan bruges
3) Hvilke såkaldte ‘steppings’ (en slags dato-kode) der har den højeste succes-rate
- det er netop hér vores hjælp kommer ind i billedet..
Det er jo selvfølgelig ikke meningen fra AMD’s side, at man “sådan bare lige” går hjem og trykker på en knap, og så har man en dyere processor end man har betalt for. Â Var det tilfældet, så var “smuthullet” nok lukket for længst, men nu skal vi heller ikke gøre det mere besværligt end det lyder, for det er faktisk såre simpelt, bare man ved hvad man skal gøre
Fremgangsmåden:
Vi har for overskuelighedens skyld taget udgangspunkt i en Phenom II X2 550 BE. Det er dog den samme procedure man skal igennem for at låse sin processor op, uanset hvilken model man er i besiddelse af. Produktgrupperne der har mulighed for unlock af kerner begrænser sig til følgende (låst -> ulåst):
- Sempron (kun modellen 140) | Singlecore -> Dualcore
- Athlon X2 | Dualcore -> Quadcore
- Phenom II X2| Dualcore -> Quadcore
- Phenom II X3| Tricore-> Quadcore
Der findes et hav af forskellige modeller i de 4 produktgrupper, der så igen har et hav af de forskellige såkaldte steppings. For at snævre det lidt ind, har vi valgt af rette fokus på den nok mest interessante model at unlocke, nemlig Phenom II X2 550 BE. Netop denne model er interessant, fordi den er i besiddelse af de fulde 6 MB L3 cache som topmodellerne, samtidig med at det er den billigste Phenom II med ulåst multiplier. Dvs. at hvis man er rigtigt, rigtig heldig, ja så kan denne processor låses op og fungere som en Phenom II X4 965 BE – altså “best case scenario”, men det er set før, så hvorfor ikke være optimist?
Når der går rigtig sport i den, så er det man kan bruge steppingen på processorne, til at fastslå hvilke batch der har den højeste succesrate – eller med andre ord; hvilke sendinger inderholder flest “gode” processorere der kan låses op. Det er jo en meget god oplysning at ha’, hvis man specifikt er på udkig efter en processor der kan låses op. Men husk nu, der er ingen garantier uanset hvad!
Her er en liste over steppings på Phenom II X2 550 BE. Tallene ud for steppingen er procent-tal successfulde unlocks, og tallet i parentes er antallet af processorere procenterne er udregnet efter.
Hvor finder jeg steppingen?
Steppingen står på selve processoren. Det er koden længest til højre i anden række.
Det er også langt fra alle bundkort der er i stand til at lave tricket. Vi har samlet en liste ud fra rapporter fundet rundt om på nettet, der fortæller hvilke bundkort der har haft success med at unlocke en AMD processor, samt med hvilken BIOS version det er gjort.
For at unlocke er det eneste man skal gøre, at indstille den feature i bundkortets BIOS der hedder ACC (Advanced Clock Calibration). Det er lidt forskelligt fra bundkort til bundkort hvilke muligheder der er ud for denne feature. Fælles for alle bundkort er dog at der står “Disabled” som standard. Det eneste man skal gøre for at låse de deaktiverede kerner op, er at ændre denne indstilling til enten “Enabled” eller “Auto”.
I visse tilfælde skal man dog indstille en smule mere. På det populære Gigabyte 790X-UD4P skal man f.eks sætte ACC til “Hybrid/Auto” samt sætte “-2%” Â ud for hver enkelt kerne.
Hvordan ved man så om det er lykkedes eller ej? Hvis din computer ikke længere vil boote ind i windows, ja så er de kerner du har låst op desværre ikke stabile. Du kan evt. prøve at hæve CPU voltage manuelt til omkring 1.4v. Booter computeren fortsat ikke, er et unlock er ikke muligt. Hvis du der imod fortsat kan boote ind i Windows, så start programmet CPU-Z (du kan hente nyeste version fra vores download sektion her).
Se nu hvilket antal af kerner programmet har dedekteret. Et successfult unlock skal se ud som dette:
Hvis CPU-Z fortsat detekterer samme antal kerner som før, så er der et eller andet galt. Det er højest sansynlig BIOS-versionen der skal ændres til en anden, eller der er muligvis en under-indstilling af ACC der skal sættes i BIOS.
Det er lidt umuligt at lave en komplet guide der gælder hver enkelt bundkort, men fortvivl ej! Hvis du er blevet nysgerrig efter at låse din egen AMD processor op, så skriv en kommentar (klik knappen “skriv kommentar”), og fortæl lidt om hvilket bundkort du har, hvilken BIOS-version og hvilken processor du sidder med. Vi hjælper hjertens gerne med at finde ud af hvordan man gør, med netop din kombination af hardware.
Relaterede historier:
- Athlon X2 7750 BE låst op til en quadcoreDa de 3-kernede Phenom II processorere udkom, da var det på en eller anden...
- Guide: Unlock GTX 465Storebror til det netop udkomne GTX 460, nemlig GTX 465, kan unlockes så det...
- AMD Athlon X2 7850 Black Edition – Review & testEndnu et produkt med høj value har release dags dato. Der er tale om...
- Nyhed – CPU chart på HardwareblogKomplet ydelses-index med over 180 forskellige CPU’er! Som de fleste nok har bemærket, så...
- AMD Phenom II 940 falder i prisUmiddelbart efter Intels annoncering af prisnedsættelser på deres Core 2 Quad modeller, er AMD...

hej
jeg ligger inde med et Gigabyte GA-MA790FXT-UD5P
og den ovenstående processer men hvordan kan jeg
lige få unlocket den ? og ville det være dumt at clocke den til en 3.7 Ghz mens jeg køre quard-core self. kun hvis den er stabil?
hej jeg har et msi k9n2 platinum og hvordan hiver jeg 4 kerner ud af min phenom 8750 black kan ikke finde acc i bios