1 ud af 3 bærbare går i stykker i løbet af 3 år, og netbooks har 20% højere sansynlighed for at gå i stykker.
Se her hvilke mærker der er de mest pålidelige, og hvilke der fejler mest.
“SquareTrade”, et firma der sælger forsikringer bla. sammen med bærbare computere, har lavet en dybdegående undersøgelse af 30.000 sager, som netop er offentliggjort. Her får vi et sjældent indblik, med helt reele tal på, hvilke fejl folk oplever, hvornår de oplever dem, og sidst men ikke mindst, på hvilke produkter og hvor ofte.
Hovedpunkter i analysen afslører bla. at:
- I løbet af de 3 første år, har 31% rapporteret fejl ved deres bærbare. To trediedele af disse fejl (20,4%) skyldes hardwarefejl. Den sidste trediedel (10,6%) skyldes uheld.
- Netbooks har 20% flere hardwarefejl end bærbare.
- Asus og Toshiba er de mest pålidelige fabrikanter.
Fra analysen har vi også 3 meget interessante grafer, der udpensler tallene mere specifikt. Lad os starte med at se på fejlraten over en periode på 3 år:
Her kan vi se en acceleration i tallene, hvor fejlraten alene (dvs. udelukkende hardwarefejl), efter 3 år ligger på over 20%. I det første år er der kun 5% fejl. Det andet år har tallet accelereret med yderligere 8%, og til sidst fejler atter 11%. Det betyder i bund og grund, at jo ældre bærbar, jo større sansynlighed for at der opstår hardwarefejl.
I den anden graf skal vi se på rejlprocenten i det første år, bærbare vs. netbooks:
Hele 5,8% af alle netbooks fejler i løbet af det første år. Det er 20% mere end markedets billigte bærbare, og hele 40% mere end de dyre ‘premium’ bærbare. Disse data er ikke inkluderet uheld, og stammer udelukkende fra hardware- eller fabrikationsfejl.
På baggrund af disse tal, kan der så laves endnu en graf, hvor fejlraten er delt op efter hvilket pris-segment netbook’en eller den bærbare stammer fra:
Disse tal er dog lavet som en matematiskfortsættelse af trenden fra forrige graf. Dvs. det er kvalificeret gæt, på fejlraten over en 3-årig periode. Her er det netbook’sne der klarer sig værst, med 25,1% fejlrate. I midten finder vi de billige bærbare med 20,6% fejlrate, og endeligt i den gode ende, finder vi de dyrere bærbare, med enfejlrate på 18,1%.
I den sidste graf finder vi endelig de konkrete fabrikanter af maskinerne:
Tallene er lavet over mindst 1000 modeller pr. fabrikant, over en periode på 2 år. Tallene for 3 år, er igen udregnet efter en matematisk trend, og er altså kun et kvalificeret gæt.
Som vi kan se, så klarer Asus og Toshiba sig bedst. Ser vi på tallene for en 3-årig periode, så er disse to fabrikanters tal (16%) næsten 40% bedre end Hewlett-Packard, der har klaret sig suverent dårligst. Sony og Apple ligger begge to i den gode ende af feltet.
Netop HP har så tilgengæld også det største salg af bærbare på verdensplan. De er sammen med Acer og Gateway, verdens anden største producent af bærbare, dem der klarede sig værst. Begge med fejlprocenter over 23%
Via: squaretrade
Relaterede historier:
- Nye RMA statistikker – se hvilket hardware du bør undgå!Alle hardwareproducenter har en hvis fejl-rate på deres udstyr, og normalt siger man gerne...
- Nye RMA statistikker på desktop komponenter – se hvad du bør undgå!Alle hardwareproducenter har en hvis fejl-rate på deres udstyr, og normalt siger man gerne...
- Rapport: 96% af alle netbooks kører WindowsDa man i sin tid fik idéen, til hvad der i dag er endt...
- HP introducerer stilfulde ProBook business bærbareHP har netop introduceret en ny serie af business bærbare ved navn ProBook. Ud...
- Lian-Li NC-09 bordkøler til din bærbare computerBordkølere til bærbare computere er set før, og er en af de overflødighedsting man...

Interessant læsning.. Så kan vi ikke længere sige, at acer er bunden.. det må hermed være HP ?! :)
Har nu også en acer-gamer bærbar og den har (7-9-13) ikke været til reperation.. endnu :)
Nå, godnat..
Jeg har en HP netbook, men den har jeg også haft en del bøvl med, jeg havde problemer med Videoafspillen hvor der kom grafiske fejl og lyden begyndte at skratte også uanset om jeg genindstallerede windows.
Dette går min HP 2133 ikke mere, hvilke jeg syns er underligt, men godt at fejlen er forsvundet.