Åben en tråd, på snart hvilket som helst dansk hardwareforum og stil spørgsmålet: “Hvilken strømforsyning skal jeg købe, til mit nye system?” – svaret vil med ret stor sansynlighed, være præget af især een producent, nemlig Corsair. De har da også været rigtig gode til, at levere nogle pålidelige, støjsvage strømforsyninger, men de er altså langt fra de eneste, der kan det dér med de vigtige (og alligevel så tit oversete) strømforsyninger, der jo i det store hele kan betegnes, som vores computeres små private el-værker.
Når man sætter sin computer (strømforsyningen) til i stikkontakten derhjemme, så trækker enhver strømforsyning, faktisk langt mere el, end den reelt leverer til komponenterne i computeren. Der vil altid være et tab, og dette tab, er så at sige, penge lige ud af vinduet.
Derfor har man fastsat en standard til strømforsyninger, så man som forbruger, lynhurtigt kan se hvilke modeller, der er mest effektive, til at udnytte den el, som den trækker i stikkontakten. En af de bedste priser i den række, er certificeringen “80+ GOLD”, hvlket betyder, at strømforsyningen udnytter mindst 80% af den el, som den trækker i stikkontakten.
For mindre systemer, betyder det måske ikke det helt store, da en 20-30 Watt fra eller til, alligevel ikke gør nogen forskel på elregningen, men snakker vi en hardcore spillecomputer, med mere end et grafikkort, og måske en overclocket CPU, ja så begynder det alligevel, at kunne betale sig, at se på efektiviteten af sin strømforsyning.
Præcist hér er det, at Enermax’ nye 800- og 900 Watt strømforsyninger, kommer ind i billedet. De er nemlig i stand til, at levere en effektivitet, på imponerende 87-92% ved en belastning på mellem 20-100% !
Mellem 0-20% holder de sig stadig på mindst 80% effektivitet – hvilket er et krav, for at få “80+ GOLD” certificeringen.
Modu87+ findes som sagt i to varianter, på hhv. 800- og 900 Watt. Begge strømforsyninger er modulære, hvilket vil sige, at alle kablerne kan på-og afmonteres, efter behov, så man er fri for kabelrod – og derved også kan optimere sit airflow i kabinettet. Inden i strømforsyningenerne, findes en 13,9 cm stor temperaturstyret blæser. Begge modeller har desuden 5 års fabriksgaranti.
800 Watt-modellen, kommer til at koste omkring kr. 1300,- Prisen for 900 Watt-modellen er endnu ukendt.
Du kan se 3dgamerman’s gennemgang af 800 Watt-modellen her:
Via: enermax
Relaterede historier:
- Enermax Acrylux keyboardNyt lækkert trådløst tastetur fra Enermax, med bagbelyste taster. Enermax Acrylux har allerede vundet...
- Enermax VolcanusEnermax går i udbrud, med deres seneste budget-kabinet “Volcanus” Billige kabinetter, der ser ud...
- Hiper er gået konkursHiper, eller High Performance Group som de reelt hedder, er tilsyneladende gået konkurs. Firmaet...
- NesteQ ASM Xzero strømforsyning slukker selv blæserenDet tyske firma NesteQ, der bla. producerer køle-løsninger, fancontrollere og kabinetter, foruden selvfølgelig strømforsyninger,...

Der er endnu ikke nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan være den første!