Er man på udkig efter et EyeFinity-setup med 3 skærme, uden at skulle ud og skaffe alverdens aktive, eller passive adaptere, så har Sapphire svaret i form af det nye HD 6950 FleX Edition.

Det gør det muligt, at bruge op til 3 skærme igennem DVI – plus en fjerde igennem enten HDMI eller DisplayPort.

På billederne af kortet, er der godt nok kun 2 stk. DVI-udgange, men der følger en adapter med, så en af de andre udgange, også kan bruges med en DVI-skærm.

Sapphire Radeon HD 6950 FleX Edition har 3 GB GDDR5 RAM, 1408 Stream Processors og CrossFire support.

Pris og udgivelsesdato er endnu ukendt.

Via: tcmagazine

Relaterede historier:

1. Sapphire Radeon HD 5770 Vapor-X
2. Sapphire Atomic HD 4890 Vapor-X
3. AMD Radeon HD 6990

Grafikkortproducenten Lantic Technology, har løftet sløret for et kommende, fabriksoverclocket GTX 550 Ti grafikkort.

Frekvenserne på kortet er:

• GPU: 1040 MHz
• Shader: 1800MHz
• Hukommelse (RAM): 4400 MHz

- det er noget højere end standardhastighederne, der ligger på hhv. 900/1800/4100MHz.

Derudover er kortet udstyret med:

• 192 CUDA cores
• 2-way SLI support
• 1GB GDDR5
• 2 stk DVI og et enkelt mini HDMI output
• Accelero Twin Turbo Pro fra Arctic Cooling (2x 92mm blæsere, 4 kobber heatpipes)

Pris og udgivelsesdato er endnu ukendt.
Via: tcmagazine

Relaterede historier:

1. Arctic Cooling Accelero Twin Turbo Pro
2. Dansk pris på Nvidia GeForce GTX 460 afsløret
3. MSI N580GTX HydroGen

Taiwanesiske BetFenix, har netop annonceret deres tredje kabinet ved navn Shinobi.

Mest unikt ved kabinettet er, at det ligesom sine to forgængere Colossus og Survivor, har en SoftTouch overflade, der er modstandsdygtig overfor fedtfingre. Kabinettet fager sig altså også godt ud, uden at du nødvendigvis behøver at pudse det, hver gang du har været i berøring med det.

Indeni er der plads til 3 stk 5.25″ drev, 7 stk. 3.5″ drev, og med en medfølgende adapter, er der ogsp plads til et 2.5″ drev (SSD). De yderligere specifikationer lyder:

• Frontpanel (påtoppen) med 4 stk. USB 2.0, samt lyd ind- og udgang.
• Understøtter ATX, micro ATX og mini ITX
• 1 stk 120mm blæser i bagenden, samt 1 stk. 120mm blæser på fronten (kun på modellen med sidevindue)
• Aftagelige støvfiltre på luft-indtag.

Prisen for BitFenix Shinobi ligger i den lave ende. Kun €49 (ca. kr. 365,-), og €59 (ca. kr. 480,-) for modellen med sidevindue.

Kabinettet skulle være på markedet i løbet af denne måned.

Via: tcmagazine

Relaterede historier:

1. Xigmatek Asgard III
2. Antec Six Hundred
3. Lian-Li ARMORSUIT PC-P50

Få svaret i denne video, hvor forsøget er lavet i et virtuelt miljø:

(Video: Se denne video på indlægssiden)

Relaterede historier:

1. Rapport: 96% af alle netbooks kører Windows
2. Nu får alle Gigabytes X58 bundkort SLI-support
3. Windows 7 får XP mode

Det er onsdag d. 2. og jeg er klar til, at stå op til min anden messedag. Jeg har sover i intet mindre end 13 timer – det var tiltrængt.

I går var første messedag. Armeret med kamera, videokamera, notesbøger, pressekort, proteinbarer, juice, en stak nyprintede visitkort og extra batterier, var jeg forberedt på en lang dag, med interviews og fotografering på messen, afbrudt af ture i pressecenteret med redigering, editering og nyhedsskrivning.

I min notesbog, havde jeg hjemmefra noteret mig en række forskellige udstillere, med forskellige produkter jeg ville ud og kigge på.

På CeBIT kan man som presse godt føle sig lidt fornem på den. Der følger nemlig visse privilegier med, så som f.eks. pressetaxier, der ikke laver andet hele dagen, end at fragte pressefolk fra indgangene til pressecenteret, og tilbage igen. (I Danmark tror jeg kun, at samme sevice ville blive tilbudt handicappede.) Desværre var jeg sidste mand, i køen til den eneste af disse taxier, der holdte ved den indgang vi ankom ved.

Slam!

Skydedøren i siden af bilen, gik i for næsen af mig, og så stod jeg ellers dér og statuerede.

Men ikke længe, for jeg kom hurtigt i tanke om den app, som CeBIT har lavet til Andriodtelefoner, og som jeg havde hentet og instelleret på min telefon hjemmefra. Med denne i hånden, fik jeg hurtigt et kort frem på skærmen, der med GPS navigerede mig hen til pressecenteret. Imens jeg gik dér alene, så kunne jeg ligepludselig godt mærke kraften af togturen herned, øllerne vi fik på hotellet sent i går aftes, og at jeg dagen forinden, havde været oppe i over et døgn (inklusiv 6 timers togtur, delvist i bumletog). Effekten af kaffen, som jeg fik til morgenmaden på hotellet, sang på aller sidste vers. Jeg var tappet for energi.

Jeg slog det til side, og tænke ved mig selv, at messe er messe, og jeg er her for at arbejde. Så en lille gåtur senere, var jeg genforenet med mine kolleger i pressecenteret.

I min notesbog havde jeg noteret pressekonference med Acer klokken 10, som dagens første begivenhed. Tre af mine kolleger var allerede stukket derhen, så jeg var egentlig overflødig. Men vi havde ikke lavet nogen fælles strategi for dagen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte holde mig til gruppen, indtil vi havde fået plads, hvem der dækker hvad. Både det, og så det faktum, at jeg i min tilstand, godt kunne bruge nogen at læne mig lidt ved. Friske snacks og iskolde drikkevarer, var bestemt også noget der kunne bruges (hvilket altid er at finde ved pressekonferencer på messen).

Endnu engang ankom jeg som sidste mand, og begyndte at fornemme, at det godt kunne gå hen og blive noget af en opgave, at få mig selv mentalt på dupperne til dagens store opgaver.

Jeg følte mig bagud. En følelse, der er totalt ude af sync som hele messens livsånd. Jeg mærkede det på præcist samme måde.

Pressekonferencen varede en lille time, og foregik på tysk. Jeg forstod omkring 25% af talen vil skyde på. Uden slideshow-billederne havde jeg været helt lost. Men heldigvis tog mine kolleger massevis af billeder, og noterede på livet løs, så det var ikke noget der stressede mig. Tvært imod gav det mig mulighed for at snige mig op og hente en ikold vand, finde en stol, og sætte mig lidt og slappe af. Lige hvad jeg trængte til.

Efter præsentationen, havde Acer stillet en række spænende nye produkter op i lokalet, som vi pressefolk kunne få lov at få fingrene i. Den helt store attraktion var Ikonia bærbaren, der er lavet som en mellemting mellem en tablet og en alm. bærbar computer. To skærme, begge med touch som en tablet, der kan klappes sammen som en bærbar.

I min iver efter at holde mig selv på fødderne, prkkede jeg til de andre, og fik dem med ud på messen.
Ingen plan var som sagt lagt, så jeg remsede op fra min notesbog, og spurgte mine kolleger, om nogen ville med ud og kigge på de ting jeg havde noteret. Kun 1 var interesseret. Min rejsekammerat Andreas fra dagen forinden.

Det er første gang Andreas er på messen, og det er nu ikke fordi jeg selv er veteran, da jeg kun har været hernede en enkelt gang før, men Andreas er også kun 17 – jeg selv 27. Så i Andreas’ selskab, gør det mig lidt automatisk til vereran. Og det gjorde ikke min dag bedre, for det kommer med et ansvar.

Nu skulle jeg ikke blot rende rundt og ta’ billeder, optage video, interviewe – og samtidig heletiden planlægge i hvilken rækkeføkge de forskellige stande skulle besøges, ift. hvor man befinder sig på et givent tidspunkt, (for ikke at zig-zagge sig til unødigt mange kilometers spildtid på gåben) jeg skulle også instruere og forklare min rookie, hvordan det hele foregår; At man tier stille når der filmes, og at man ikke går ind foran folk der tager billeder osv.

Jeg anede nu, at tiden var knap, inden jeg både fysisk og mentalt, ikke længere kunne fungere i mit arbejde, så jeg fik hevet Andreas med rundt, i lyntempo, til alle de stande jeg havde noteret mig, at jeg ville besøge i løbet af dagen. Alt imens kørte vi en slags Q&A, i de mellemrum, hvor vi gik fra den ene stand til den næste. Han var spørgeren, jeg svareren.

Jeg forestiller mig, at hvis et kamera havde fulgt og filmet os, så ville en psykolog kunne overføre vores mentale profiler, til en stresset mor (mig), der piler rundt efter fyraften i et suprmarked, med sin søn (Andreas) i hælene, som heletiden skifter mellem af blive distraheret af produkterne på hylderne og spørger: “orrh moarh, må jeg ikke godt lege med den der..”, “NEJ søn, vi skal hjem og ha’ aftensmad”, og så de dybt filosofiske spørgsmål, som børn også nogengange stiller, men som voksne aldrig kan svare på: “Moarh, hvorfor er himlem blå, hvordan skinner solen, hvor langt kan mit hår blive”, og “Er du nu helt sikker på, at den sattelit vi står og kigger på, er den samme som de sender ud i rummet? Tror du ikke bare det er en model?”.

I mit forsøg på at planlægge mig ud af situationen, var jeg endt i en situation, der nu tærede på mine mentale reservebatterier, i en sådan fart, at jeg styrede lige efter et stress-induceret hjertetilfælde. Med kun 1 uafkrydset stand på min liste, tog jeg beslutningen, at vi måtte tilbage i pressecenteret og være produktive dér i stedet for.

Her sad jeg og stoppede mig selv med energi-barer og taske-lunken multi-frugt juice, i et forsøg på at gi’ mig selv førstehjælp. Men lige meget hjalp det. Vitterligt intet kom ud af mine hænder og ned i tasteturet – en meget usædvanlig situation for mig, der også endte som dagens sidste nederlag.

En halv time senere var det indlysende: Jeg måtte tilbage på hotellet og slappe af og sove.

For at komme på forkant med situationen, måtte mine batterier lades helt op, i eet stræk, således at jeg de resterende dage hernede, ikke ingen ville løbe tør, endsige ende på reservebatterierne, og også på dem løbe tør.

Men nødigt ville jeg skuffe mine kolleger, og da slet ikke min, for dagen, rookie-partner Andreas, men pressede jeg mig selv hårdere nu, og kæmpede mig igennem dagen, så ville morgendagen blive ubarmhjertligt værre.

Beslutningen var truffet. Efter gentagende forsøg på telefonisk kontakt med resten af vores kolleger, måtte jeg efterlade Andreas alene – dog på hans egen opfordring, da han efterhånden også godt kunne se, at jeg var helt til rotterne.

Tilbage på hotellet gik der ikke længe, før jeg var henstillet i en koma-lignende dyb søvn, kun kort afbrudt af mine kollegers hjemkomst omkring midnatstid.

Nu ligger jeg her i min seng, drikker lunken juice og spiser müsli-barer, kigger gårsdagens billeder igennem, og skriver dette blogindlæg.

Jeg håber, at min hvilestrategi har givet pote.

Jeg føler mig i hvert fald klar, veludhvilet og friskpresset.

Ingen relaterede historier fundet.

I den sammenhæng vil jeg fungere som jounalist for HardwareOnline.dk, hvorfor der ikke vil blive opdateret med produktnyheder fra messen på Hardwareblog – dertil anbefaler jeg, at man følger med på HardwareOnline.dk i stedet.

Men, men, men..

Jeg vil på hardwareblog, hver dag i de kommende 5 dage, skrive her på Hardwareblog, om selve oplevelsen af at være afsted – lidt ligesom en dagbog, eller en, ja, en blog faktisk.

Dag 0 – Den tavse lærling.

T-minus 5 timer til afgang fra Aarhus hovedbanegaard. Jeg sidder ved min lokale frisör. Man skal jo se ordenlig ud på sådan en messe, og allerede inden jeg har sat mig i stolen, er en tinitus snigende i højre øregang. Ved siden af mig sidder en ældre dame, der netop har fjernet hendes høreaparart.

Der plejer ellers kun at være en mand, af udenlandsk herkomst i butikken, så den unge dame der skal til at klippe den ældre, tænker jeg må være en lærling.

Jeg kigger mig i spejlet, der dækker hele væggen foran mig, og skuer listigt over til den aeldre dame. Laerlignen spörger hende: “hvor langt skal det vaere i siderne”? Den gamle dame kan ikke höre en skid. Bagved rynkerne i hendes ansigt, fornemmer man hvordan alle muskler i hendes ansigt, forsöger at frembringe et smil. Kun hendes öjne og gebis stritter frem – den rynkede hud bliver hvor den er. hun griner höjt, og nikker, som om hun har forstaaet hvad laerlingen sagde.

Laerlingen ved ikke hvordan hun skal forholde sig til situationen. Der foretaar tydeligvis en helt masse bag hendes blanke ansigt, men hun forholder sig tavs, og klipper damens haar, som hun nok forestiller sig det vil se paent ud.

Alt imens kommer jeg i tanke om mit färste job som udsent journalist. Det er ved at vaere nogle aar siden efterhaanden, men jeg har ikke glemt det.

Jeg arbejde paa det tidspunkt for HwT.dk, og havde netop skrevet min anden artikel for sitet faerdig, da Bossen ringer mig op, og spöger om ikke jeg vil en tur til Berlin – Paa ASUS’s regning..

Det kan man vel ikke sige nej til, saa jeg tog afsted.

For at göre en lang historie kort, saa endte det med, at jeg slet ikke fik lavet det jeg skulle.

Eventet var en overclocking-konkurrence, hvor deltagere fra en raekke forskellige europaeiske lande, stillede op med deltagere og tilhörende journalister.

Problemet var saa bare, at jeg var den eneste dansker til stede. Alle andre havde derfor nogen at snakke med, mens jeg gik rundt og prövede at skjule hvor nervoes jeg i virkeligheden var over hele situationen.

Men da overclockingeventet var overstaaet, gav ASUS en middag med tilhörende kolde fadöl, i uendelige maengder. Og her fik jeg endelig löst op og fik snakket med de andre, men selvfölgelig fik jeg en öl eller to for meget – jeg kunne ikke rigtigt styre mig. Alkohol er jo et fremragende socialt praestationsfremmende stof, saa den fik vidst ikke for lidt.

Herefter fik jeg klasket en ASUS-medarbejder paa röven, paa vej ud fra herretoilettet, der som repraesentant maatte ta’ det med et smil, og inviterede mig over til det bord de fleste ASUS-folk sad ved.

Saa fik jeg fortalt dem, hvor ringe det bundkort jeg havde faaet hjem til test var, og saa husker jeg ellers ikke ret meget mere fra den aften.

Den naeste dag, hvor det dengang nye X58-chipset og tilhörende CPU’er blev vist frem for förste gang, laa jeg paa hotellet og sov brandet ud. Ikke af fri vilje dog. Jeg havde jo naturligvis min telefon paa lydlös aftenen forinden paa restauranten, og mit vaekeur havde derfor kun vibreret om morgenen.

jeg fik ikke saa meget som et billede med, at det nye grej.

Alt i alt var det en total fiasko, men en laererig oplevelse ikke desto mindre – nu ved jeg f.eks at man taender for strömmen paa hotelvaerelser, ved at placere nöglekortet i holderen paa vaeggen. Saa er jeg fri for at bruge timer paa det naeste gang.  Og saa behöver jeg nok heller ikke at ta’ rugbröd og daaseleverpostej med. Og naarh ja, at man kan bestille telefonvaekning i receptionen…

Men imens jeg sidder ved frisören, og taenker tilbage paa den tur, saa kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa, hvad Andreas mon er for en fyr.

Jeg skal maaske lige introducere ham först: Adreas er min rejsekammerat, som jeg skal mödes med i toget i Aarhus, og saa har vi 6 timers rejse sammen.

Jeg har aldrig mödt Andreas för. Jeg kender ham udelukkende igennem HardwaOnline.dk, hvor vi begge skriver nyheder.

Hvad nu hvis jeg bare overhovedet ikke kan li’ ham, og hvad nu hvis jeg syntes han er mega irriterende? Saa haenger jeg garanteret paa ham resten af turen, da vi jo ligesom er flettet sammen pga. den indledende togtur.

Jeg skyder tanken hen, og taenker i stedet over hvordan jeg selv kommer til at fremstaa, ved dette aars CeBIT.

Det er ikke förste gang jeg skal afsted, jeg har vaeret af sted en eneklt gang för med HwT. Men det er alligeevl 2 aar siden allerede.

At vaere paa CeBIT, kan bedst sammenlignes med at vaere i IKEA en hel dag. Forskellen her er bare, at vi samtidig skal ta’ billeder, optage video, interviewe, notere og skrive nyheder hjem dagligt. Ikke noget der just kommer let til en – der skal arbejdes for det.

Det er först naar man staar med en barbar computer i haanden, til en pressekonferrence, og skal fortaelle om den, uden at ha’ noget som helst forudgaaende kendskab til den, alt imens en kö af pressefolk hober sig op bagved, og omkring dig, og blitzlys gaar af med jaevne mellemrum, at man for alvor ved hvad det er man er gaaet ind til.

Det er ikke saa nemt som man skulle tro, og man faar ligepludeslig en helt anden forstaaelse af, hvad TV-vaerter osv. egentlig er udsat for. Det er ikke nemt.

Jeg gruer lidt ved tanken om, at jeg her, smaa 5 timer inden jeg skal afsted, ikke har lukket et öje hele natten. Men jeg kommer forhaabenligt til at sove i toget.

Jeg gleader mig til at komme afsted.

Relaterede historier:

1. Falske CeBIT billetter i omløb
2. AMD: 12-core i 2010 og 16-core i 2011

I forbindelse med lanceringen af Excelerams EP-Serie af RAM moduler – der render op til 2252MHz – har firmaet valgt en ret løjerlig marketing-strategi.

Fordi RAM’ene i serien er “just too hot”, vil hvert enkelt modul der sælges være “supplemented with a special protection for our customers”

- Et kondom!

Om strategien virker kan vi selvfølgelig ikke udtale os om, men det lykkede da i hvert fald at fange vores opmærksomhed.. 
Via: extremesystems

Relaterede historier:

1. Asus GTX 275 med indbygget sikring
2. Scythe Kamazo 2 eSATA

Nvidias absolutte topkort, GTX 590, udkommer i midten af marts måned – hvis rygterne taler sandt.

Det ventede dual-GPU grafikkort fra Nvidia, der gør brug af 2 stk. grafikprocessorer, af samme type som på Nvidias nuværende topkort GTX 580 (GF110), siges at blive lanceret under gaming-eventet ‘PAX East 2011′, der løber af stablen fra 11.- til 13. marts.

Der rygtes i hvert fald på den italienske hjemmeside dinoxpc.com, der samtidig også gi’r et bud på, hvad de endelige specifikationer på kortet bliver:

• 2 x GF110
• 1024 SPs (2 x 512 SPs)
• 3072 MB GDDR5 (2 x 1536 MB)
• 2 x 384-bit
• GPU @600~700MHz
• SPs @1200~1400MHz
• Mem @4000MHz
• 2 x 8-pin PCIe
• 3 x DVI + 1 miniDP

Hvis dette rygte taler sandt, så virker det i vores øjne lige så sansynligt, at Nvidia GTX 590, vil blive udstillet på CeBIT messen i Hannover mellem 1. og 5. marts – da kortet her, vil få endel mere opmærksomhed.Via: dinoxpc

Relaterede historier:

1. Core i7 980X – hexacore ‘Gulftown’ udkommer til marts
2. Gainward GTX 570 Phantom
3. Nvidia GeForce GTX 460 – nedtællingen er begyndt

Europas største messe for forbrugerelektronik, CeBIT, der afholdes mellem 1. – 5. marts i Hannover i år, meddeler, at der er falske CeBIT billetter i omløb.

Man skal derfor være varsom, hvis man bliver tilbudt billetter fra ukendt hånd. CeBIT rapporterer om flere tilfælde af falske billetter, som er blevet forsøgt registeret på deres hjemmeside.

CeBIT’s billetsystem fungerer på den måde, at man får en billetkode, som man så indløser på deres hjemmeside, hvor man samtidig bliver registeret med navn og adresse. Billetten bliver derefter sendt med posten.

Man kan derfor ikke få, eller købe en billet nogen steder, men i stedet en billetkode. På den måde kan man ricikere, at få fat i en kode, som allerede er brugt, eller en kode, der slet og ret er pure opspind.

Via: CeBIT @ facebook

Relaterede historier:

1. Hardwareblog på CeBIT 2011

Det ultimative topkort fra Nvidia, har fået en ‘vandet’ overhaling af MSI.

Det nye MSI N580GTX HydroGen er udstyret med en køleblok, der dækker alt fra GPU, VRAM og MOSFETS (dvs. alle seriøse varmekilder på kortet). Det skulle efter MSI’s eget udsagende, gøre kortet gennemsnitligt 24 grader koldere, end sine luftkølede brødre i GTX 580 serien.

Det gi’r i den anden ende, et meget større headroom til overclocking, og  N580GTX HydroGen er da også, som standard, et af de absolut højest clockede GTX 580 på markedet:

• 512 CUDA Cores
• GPU clock 823 MHz (standard hastighed 772 MHz)
• Shader clock 1645 GHz (standard hastighed 1544 MHz)
• 384-bit memory interface med 1536 MB GDDR5 VRAM clocket til:
• 4276 MHz (standard hastighed 4008 MHz)

Kortet kræver 1 stk. 6-pin og 1 stk. 8-pin strømtilslutning, understøtter 3-waySLI, og har 2 stk. DVI-D / HDMI udgange.

MSI N580GTX HydroGen findes i de europæiske butikker senere i denne måned. Prisen bliver omkring kr. 4200,-

Via: tcmagazine

Relaterede historier:

1. Gainward GTX 570 Phantom
2. HD 4890 en god overclocker
3. GTX 560 prisfald (før release)